Den vidunderlige harpe |
|
Desværre kom Jacob Paludan først. I 1941 udgav han i Hasselbalchs Kulturbibliotek citatsamlingen "Orfeus i Bogverdenen". Den titel er jeg altså afskåret fra at bruge, selv om den faktisk havde passet bedre til nærværende samling end til Paludans, der mildt sagt ikke er særlig orfisk! I stedet har jeg valgt en titel, der refererer til en anden af den græske mytologis store musikalske magikere: Amphion, der byggede Theben ved harpespil. Ordene er lånt fra Shakespeare. Nærværende citatsamling er skabt for nogle år siden med henblik på udgivelse i bogform. De forlag, som jeg henvendte mig til, viste imidlertid ingen interesse for sagen, så arbejdet fik lov til at hvile i et stykke tid. Nu er jeg imidlertid kommet på Internet med forskelligt andet materiale, og så fik jeg den ide, at mit havarerede projekt måske også kunne omformes til dette særlige medium. Denne tanke er jeg nu igang med at virkeliggøre. Det har nok lange udsigter med en færdiggørelse; men arbejdet er dog så fremskredet, at der er ide i at lægge resultat ud på en server til offentlig beskuelse. Interesserede læsere er selvfølgelig meget velkomne til at hjælpe med opgaven.
|
|
Et netsted for Troels Nybo Nielsen: www.freehomepages.com/nareda |
Sponsored Links |